Mit navn er Liv Boe Thrsyøe,og jeg er 18 år gammel. Jeg bor i Klarup med mine forældre, mine søskende og vores kat, og til dagligt går jeg i 1.g på Aalborg Katedralskole. Før gymnasiet gik jeg to år på Østhimmerlands Ungdomsskole, hvor jeg blandt andet fik mulighed for at spille en masse musik, hvilket jeg elsker.
Jeg har startet denne blog for at dele mine oplevelser og tanker med omverdenen , mens jeg de næste måneder gennemgår en kamp mod leukæmi for tredje gang i mit liv.
Leukæmi er kræft i blodet og knoglemarven, og første gang jeg fik diagnosen, var i august 2006, da jeg kun var otte år gammel. Vi opdagede det ved, at leukæmien havde ødelagt dele af min rygsøjle, hvilket ledte til voldsomme smerter. Jeg fik 2,5 års kemobehandling, og så troede vi, at jeg var rask. Desværre fik jeg i maj 2011 tilbagefald og skulle derfor igennem yderligere 2,5 års kemobehandling, som ovenikøbet var stærkere. Herefter havde jeg nogle rigtig gode år, og jeg nåede faktisk frem til et liv, hvor jeg ikke følte, jeg måtte gå på kompromis længere på grund af min sygdom. Jeg var rigtig glad for alle dele i mit liv og så meget frem til gymnasietiden. Men d. 14. januar 2016 blev jeg endnu en gang mindet om, hvor uretfærdig livet kan være. Efter
en nat med voldsomme rygsmerter fik jeg konstateret endnu et tilbagefald, og det er det, jeg nu er i behandling for. Først skal jeg have et par måneders kemokure, som kan være rigtig skrappe. De skal slå kræften i knoglemarven ihjel, inden jeg skal på Rigshospitalet til foråret og have foretaget en knoglemarvstransplantation. Her får jeg skiftet min syge knoglemarv ud med en rask knoglemarv fra en donor. Det er en risikabel proces, da man fjerner immunforsvaret i noget tid. Heldigvis er lægerne optimistiske omkring transplantationen, så nu kan jeg ikke gøre andet end at følge med og håbe på det bedste.
Jeg tror, at bloggen kommer til at indeholde lidt af hvert. Historier fra hverdadgen i sygehusvæsenet, op- og nedture, tankestrømme, idéer, opdateringer osv. Jeg overvejer desuden at tage nogle emner op i forhold til det at være ung og have kræft.
Jeg håber, I vil læse med!
