Det er ikke kun i dating-verdenen, at folk leder efter bestemte typer – også i sygehusverdenen sættes jagten ofte skarpt ind på at finde en helt bestemt type. Her er det dog ikke den romantiske, sjove eller kloge type, man leder efter, men derimod en person med en specifik blod- eller vævstype. Det gør man i forbindelse med transplantation af blod, organer eller anden form for væv, hvor det er altafgørende, at donoren matcher patientens blod- eller vævstype, så patientens krop ikke frastøder det fremmede legeme.
Som jeg tidligere har nævnt, skal jeg engang i foråret på Rigshospitalet og have foretaget en knoglemarvstransplantation, hvor min syge knoglemarv bliver erstattet af en rask donormarv. Når man skal finde en knoglemarvsdonor, tjekker man først, om patientens forældre eller søskende matcher i vævstype. Da det ikke er tilfældet for mig, skal min donor findes i et register på 25 millioner potentielle donorer verden over. Det lyder umiddelbart som et stort register, men da der er mange ting, der skal passe sammen mellem patient og donor, er der altid brug for flere donorer, så chancen for et match bliver større. Selvom jeg aldrig kommer til at kende den donor, lægerne ender med at finde til mig, kommer personen til at redde mit liv, og det er jeg evigt taknemmelig for. Alle kan være med til at redde liv, og jeg vil gerne opfordre til, at man overvejer en ekstra gang at blive bloddonor, knoglemarvsdonor og/eller organdonor. Det kunne jo være, at der sidder en person derude, der er lige din type og bare venter på at finde dig 🙂 Læs mere om at blive donor via linksne nederst på siden.
For at min knoglemarvstransplantation kan gennemføres, skal min knoglemarv (inklusiv alle leukæmicellerne i den) være slået tilstrækkelig ned til, at donormarven kan overtage den syge marvs plads. Det er derfor, jeg er i gang med tre måneders hård og intensiv kemobehandling, så jeg kan blive klar til transplantationen. Da jeg i januar blev erklæret syg med leukæmi (blod- og knoglemarvskræft) for tredje gang, viste en knoglemarvsprøve, at 86 % af de hvide blodceller i min knoglemarv var leukæmiceller. Midt i februar fik jeg taget en ny knoglemarvsprøve, der skulle vise, hvor godt kemobehandlingen havde virket indtil da, og derfor måtte jeg en tur på operationsstuen. Her blev jeg lagt i narkose, hvorefter lægen med en kanyle træk en smule af min knoglemarv ud fra hoftebenskammen. Marven blev derefter sendt til undersøgelse på Rigshospitalet, og svaret var bedre, end vi kunne drømme om! Mængden af leukæmiceller skulle gerne være faldet til 0,1 % som følge af kemobehandlingen, men mængden af leukæmiceller i min knoglemarv var faldet helt ned til 0,012 %! Denne gode nyhed gjorde min familie og jeg utroligt glade og lettede, for det betyder, at behandlingen virker, som den skal, og det er alt, vi ønsker os lige nu. Samtidig fik vi også at vide, at der er mange potentielle donorer til mig, og at lægerne nu er ved at undersøge to af dem nærmere.
Jeg er lettet og lykkelig over, at behandlingen går, som den skal lige nu, men desværre døjer jeg stadig med en masse bivirkninger. Siden sidst jeg skrev, har jeg været indlagt yderligere to uger udelukkende grundet bivirkninger, og det har været værre end nogensinde. Min mund har nærmest været tapetseret med blister, min hals har fortsat været et åbent sår, og jeg har døjet med mange infektioner. Da jeg ikke havde spist i to dage pga. smerter i mund, læber og hals, begyndte jeg at få næring ind i blodårene, og så har jeg ellers fået store mængder smertestillende og sovemedicin og lagt vandret indtil i forgårs. Nu håber jeg på at komme hjem i morgen og få nogle gode dage her i påsken.
Bloddonor:
https://bloddonor.dk/
Knoglemarvsdonor:
http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/klinisk-immunologisk-afdeling/knoglemarv-og-stamceller/sadan-bliver-du-donor/
Organdonor:
http://organdonor.dk/