At ens verden kan ændres på meget kort tid, har jeg før oplevet. For snart fire uger siden vågnede jeg op til et liv, hvor alting endnu en gang havde forandret sig natten over. Onsdag d. 13. januar gik jeg i seng med lidt feber, men jeg havde på ingen måde forestillet mig, at jeg få timer senere ville vågne med stærke smerter i ryggen, der over natten udviklede sig til at blive så slemme, at jeg måtte indlægges tidligt om morgenen. I et par timer bildte mine forældre og jeg hinanden ind, at det sikkert var nyresten, men så snart  min læge fra børnekræftafdelingen trådte ind af døren, vidste vi alle tre godt, hvad han ville sige. Tidligt den eftermiddag fik jeg diagnosen leukæmi (blod- og knoglemarvskræft) for tredje gang i mit liv.

Det er nu ved at være en lille måneds tid siden, at jeg blev syg igen, og det har været nogle mærkelige og meget intense uger. Jeg vil ikke gå for meget i detaljer med det lige nu, men jeg kan i hvert fald sige, at jeg har fået nogle rigtig skrappe kemokure, som slog mig helt ud flere uger i træk. Da det er anden gang, jeg får tilbagefald, kan jeg ikke “nøjes” med 2,5 års kemobehandling, som jeg fik begge de første gange. Denne gang skal jeg have en såkaldt knoglemarvstransplantation, hvor jeg får udskiftet min syge knoglemarv med en rask. Det kan kun gøres på Rigshospitalet i København, så efter nogle måneder med kemoterapi her i Aalborg, drager jeg mod øst, hvor jeg bliver total isoleret i cirka seks uger, fordi mit immunforsvar vil være ikke-eksisterende efter transplantationen.

Dette indlæg er tænkt som startskuddet til en blog, hvor jeg vil fortælle om og dele mine oplevelser og tanker under behandlingsforløbet. Jeg har nu givet en kort beskrivelse af mit liv, som det ser ud i øjeblikket, og det bliver jeg ved med. Min tanke er, at interesserede kan følge med i de gode, de mindre gode, sjove, almindelige og underlige dele af mit liv de næste måneder. Jeg har masser af både sjove og rørende historier fra hverdagen på sygehuset, og jeg har også tænkt mig at tage nogle emner op i forhold til det at have kræft og være ung.

Jeg håber, I vil læse med!

Og husk! Tredje gang er lykkens gang!